Anmeldelse af Vino da Tavola Senso Unico



Producent: Marco Bonfante
Vintype: Rød

Land: Italien
Område: Piemonte
Årgang: 2003

Forhandler: Lahvino
Pris: 78,00 kr v/1 fl.

Rubinrød med violet snit. Sødmefuld, frisk kirsebærnæse i den mørke nuance med en god imødekommende varme og en anelse alkohol. Smagen er blød og fyldig med friske, mørke kirsebær og en god, ren frugtsyre som støtter op om den friske frugt. Harmonisk og frisk vin som har et godt bid, men som er uden skarpe kanter - meget velpoleret. Bør ledsages af mad.

Anmeldt 12.11.2005