Anmeldelse af Nectar Dei



Producent: Fattoria Nittardi
Vintype: Rød

Land: Italien
Område: Toscana
Årgang: 2004

Forhandler: Nordic Wine Club
Pris: 183,36 kr v/1 fl.

Violet og dyb. Sødmefuld og venlig næse med karamel, ristet præg, træ, røg, kaffe og mørkerøde kirsebær. Et pift af tjære titter frem og supplerer næsen fint. Smagen er blød og fyldig med ristet præg, karamel, vanilje, kirsebær, kaffe og en meget harmonisk og velpoleret stil med frisk og tilpas fast frugtsyre - nok til at give nerve. Fremstår frisk og viril i munden med god struktur. Finalen er lang og vedholdende med tanninernes lette greb. Kan gemmes i et par år.

Anmeldt 01-12-2007