Anmeldelse af Chardonnay Cuve Bois



Producent: Les Cretes
Vintype: Hvid

Land: Italien
Område: Valle d'Aosta
Årgang: 2007

Forhandler: BB Vinimport
Pris: 269,00 kr v/6 fl.

Gylden. Dyb næse med melon, moden fersken og pære med ganske let sødme og en lille tone af hyldeblomst og floral note - nærmest tulipan. Smagen er fed og let sødmefuld med helt moden pære og fersken og en flot og fast frugtsyre som fuldender billedet suppleret med florale toner. Intens og magtfuld hvidvin, som har så meget krop, at den kan danne skole. Frugten bliver ved med at komme i kaskader. Lang og vedholdende finale med stor tyngde og overbevisende stil. Klare 3 glas. Drik 2009-2015.

Anmeldt 31-05-2009