Anmeldelse af Rosso di Montalcino



Producent: Campi di Fonterenza
Vintype: Rød

Land: Italien
Område: Toscana
Årgang: 2006

Forhandler: Cibi e Vini
Pris: 180,00 kr v/1 fl.

Rubinrød og meget mørk. Næsen har masser og masser af kraft og masser af træ med toner af fugtig skovbund, muld, kirsebær i næsten likørgenren, og efterfølgende kommer parfume. Helt frisk og velopdragen næsen med usædvanlig finesse og power. Smagen er blød, eksplosiv og lækker med oceaner af frisk kirsebær, træ og en finesserigdom i de underliggende toner, som man yderst sjældent finder i en Rosso di Montalcino. Silkeblød og let sødmefuld med sveskeblomme, skovbund og mørke toner. Kraftfuld og intens vin med suveræn sat frugtsyre og en rank krop med musker af stål. Giv den et par timer i glasset, så folder den sig ud. På grænsen til 3 glas. Drik 2009-2018.

Anmeldt 26-07-2009