Anmeldelse af Barbaresco



Producent: Produttori del Barbaresco
Vintype: Rød

Land: Italien
Område: Piemonte
Årgang: 2007

Forhandler: Philipson Wine
Pris: 99,95 kr v/12 fl.

Rubinrød. Næsen har røde bær i friskt antræk suppleret med let viol og lyng. Ung næse. Smagen er fyldig grænsende til fed og blød efterfulgt af intensiv, mørk frugt suppleret af saftige toner, vingummi, lakrids og rigtig flot frugtsmag af røde bær. Vi er næsten ovre i bolsjegenren. Tydeligt at der er fadet yderst nænsomt i denne årgang, som bærer det røde frugtpræg, men der er dælme noget intensitet i bunden af smagen. Frugtsyren er klingende frisk og tanninerne tørrer solidt i denne unge vin. En nuance af tjære kommer midtvejs i den lange finale, som har solid tyngde. Bør ligge ½ år på flasken, inden du nyder den. Kanonvin til spotpris – fremragende til prisen. Drik 2011-2016.

Anmeldt 31-07-2010