Anmeldelse af Vino Spumante Recioto della Valpolicella



Producent: Villa Rinaldi
Vintype: Sød

Land: Italien
Område: Veneto
Ã…rgang: 2000

Forhandler: Furesø Vin Engros
Pris: 425,00 kr v/1 fl.

Rubinrød til rødbrun. Dejlig rød næse med kirsebærlikør, bolsje og imponerende sødme. Karamel stiger også op fra glasset i moden stil. Smagen er tæt og intens med ganske lille, lille frizzante - faktisk uden - og karamel og kirsebærlikør med tæt mørk frugt. Væsentligt sødmefuld og intens vin som klart er desserttypen som skriger på et stykke chokoladekage. Fed og cremet og dog med en frugtsyre og syrlighed der giver balance. Eminent håndværk. I forhold til at det er en Vino Spumante er boblerne ude af syne. Ganske tæt på 3 glas. Drik 2010-2017.<br>
Anmeldt 03-10-2010