Anmeldelse af Chateauneuf du Pape

90

Producent: Chateau La Nerthe
Vintype: Rød

Land: Rhone
Område: Chateauneuf du Pape
Årgang: 2008

Forhandler: Philipson Wine
Pris: 169,95 kr v/12 fl.

Rubinrød med violet kant. Varm og elegant næse med både muld, champignon, træ fra fadet og mørk frugt, der ikke udelukkende er hindbær. Man kan fornemme, at vinen har fået lidt alder, så det helt friske CdP har lagt sig, og vinen folder sig ud. Flot, flot næse. Smagen er blød og rund med hindbær, krydderi og attackerende frugtsyre og en del bittertoner, men harmonien er i top. Vinen er helt klart i sin unge fase, og den viser derfor stadig tænder og kræver lagring i kælderen, inden den er helt moden, men det er bare et plus. Kraftfuld CdP med bit og godt med tanniner, men den har strukturen og kroppen til at udvikle sig til en veldisponeret og mangfoldig vin, når den får nogle år på bagen. Drik 2013-2019.

Anmeldt 09-09-2012