Anmeldelse af Valpolicella Classico Sup. Ripasso



Producent: Secondo Marco
Vintype: Rød

Land: Italien
Område: Veneto
Årgang: 2009

Forhandler: Haller Vine
Pris: 139,00 kr v/1 fl.

Violet. Kraftfuld og let sødmefuld duft med røde kirsebær, underliggende kvas og krat, mørke nuancer og stor heftighed. Smagen er fed og rund med mørke kirsebær, cedertræ, kvas og krat og disket sødme - lidt mindre end Ripasso traditionelt. Stenfrugt og let grapefrugt kommer til sammen med en god saftighed og solid kraft. Helstøbt og magtfuld ripasso med masser af det hele. Vinen har kraft nok til selv tungere madretter og saftigheden og frugten forbliver helt ud i spids. Tanninerne kommer mod finalen - uden at det bliver for voldsomt. Gedigne 2 glas. Drik 2012-2015.

Anmeldt 14-10-2012