Anmeldelse af Oreno



Producent: Tenuta Sette Ponti
Vintype: Rød

Land: Italien
Område: Toscana
Ã…rgang: 2009

Forhandler: A Vinstouw
Pris: 499,00 kr v/1 fl.

Violet. Næsen er magtfuld og kompleks med solbær, krat i den lækre tone, lakrids og florale noter med varme og ungt præg i næsen. Den er utroligt tæt i duften, og der er dømt lagring i adskellige år, inden den er på toppen. Smagen har solbær og anden mørk frugt suppleret af krat og lakrids og knapt så florale noter. Intens og magtfuld vin der er alt for ung til at nyde nu – med mindre du giver den 3-4 timer på karaffel. Imponerende struktur og tyngde i munden. Den er bygget til at vare, og den skal gemmes dybt i kælderen, for den vurderer vi første begyndende moden om 3-4 år, og den vil være på toppen om 7-8 og holde endnu længere. Frugtsyren sidder godt og solidt og giver modspil til vinens øvrige komponenter. Aldeles imponerende og flot vin, der absolut ligger til 3 glas – og det er i den bedste ende. Drik 2015-2025.
Anmeldt 28-12-2012