Anmeldelse af Rosso di Montepulciano



Producent: Trerose
Vintype: Rød

Land: Italien
Område: Toscana
Årgang: 2011

Forhandler: Philipson Wine
Pris: 59,95 kr v/12 fl.

Rubinrød. Næsen starter med klare krydrede noter efterfulgt af mejeritone, sort peber og mørke kirsebær. Ikke decideret sødme i næsen men snarere en tone af marmelade. Smagen er blød og rund med krydderi, sort peber, mørke kirsebær og en dejlig rund og poleret smag, hvor frugtsyren fortsat er til stede og giver bid. Harmonisk og velsmagende med lette bittertoner på grænsen til saftig. En kompetent og ret kraftfuld madvin med en solid og lang finale. Tanninerne ligger i finalen. Kanonvin til spotpris – fremragende til prisen. Drik 2013-2015.

Anmeldt 06-10-2013