Anmeldelse af Chianti Classico Riserva I Massi



Producent: Il Colombaio di Cencio
Vintype: Rød

Land: Italien
Område: Toscana
Ã…rgang: 2007

Forhandler: Primavin
Pris: 285,00 kr v/1 fl.

Rubinrød og tæt. Først kommer der træ, røg, ristet kaffe i næsen fadet, hvorefter parfumenoter og røde kirsebær kommer til i en massiv og heftig næse. Når vinen står lidt i glasset, kommer de klassiske ostede noter igennem opdækningen – herligt. Lidt senere kommer en fin sødme. Smagen har fed og cremet stil med mørkerøde kirsebær, kaffe, træ og en dejlig fast frugtsyre og virkelig tæt og mørk smag. Lækre bittertoner supplerer den heftige volume, og hele tiden er fedmen, syren og kirsebærene harmonisk afstemt. Flot helhed og endnu bare lige moden, og vinen tåler fortsat lagring for at runde helt, men det er en sindssyg magtfuld og imponerende Chianti Classico Riserva med masser af tanniner i finalen. Kan ikke vurderes anderledes end 3 glas. Drik 2015-2023.
Anmeldt 28-09-2014