Anmeldelse af Brunello di Montalcino



Producent: Casanova di Neri
Vintype: Rød

Land: Italien
Område: Toscana
Ã…rgang: 2010

Forhandler: BB Vinimport
Pris: 289,00 kr v/6 fl.

Rubinrød. Næsen har træ fra fadlagringen og stor volume i moden, sødmefuld kirsebærfrugt. Noter af mint og krydderi. Stadig let lukket stil i næsen. Smagen er intens med mørke kirsebær, krydderi, lille moden frugtsødme, træ og fuldstændig harmonisk smag, hvor frugtsyren er fast og præcis, frugten er fed og intens og strukturen er rank som en jernstang. Hvis dette er den mindste Brunello di Montalcino fra Casanova di Neri, så bliver det fantastisk at smage Tenuta Nuovo og Cerretalto fra samme årgang. Drik ikke denne vin nu men gem nogle år og få en fantastisk oplevelse med saft og kraft. Vi er på klare 3 glas her. Drik 2020-2030.
Anmeldt 12-04-2015