Anmeldelse af Poggio al Lupo



Producent: Tenuta Sette Ponti
Vintype: Rød

Land: Italien
Område: Toscana
Årgang: 2013

Forhandler: Gallovini
Pris: 229,00 kr v/6 fl.

Rubinrød og dyb. Duften starter med kraftfuld nuance af mørke kirsebær, parfume over i næsten håndsæbe, krydderi og en lille flig af lakrids dybt i duften og masser af træ. Smagen er fed og blød med træ i indledende fase efterfulgt af mørkerøde kirsebær, parfume, krydderi og fint bid fra frugtsyren. Masser af frugt i denne vin ser skal have tid til at pakke sig ud af fadets aftryk, der endnu ligger som svøb omkring smagen p.g.a. den unge alder. Kræver 1-2 år for at modne. Superflot vin, der iøvrigt er lillesøster til Oreno fra samme producent. Vi er meget tæt på 3 glas her. 91 point. Drik 2017-2023.

Anmeldt 24-04-2016