Anmeldelse af Brunello di Montalcino



Producent: Casanova di Neri
Vintype: Rød

Land: Italien
Område: Toscana
Ã…rgang: 2014

Forhandler: BB Vinimport
Pris: 369,00 kr v/6 fl.

Rubinrød. Duften rummer røde kirsebær, diskret note af parfume og naturligvis røg/træ som vanligt i CdN’s vine – men ikke så kraftigt som normalt. Årgangen er mere frugtet og krydret i stilen i fin intensitet. Duften udvikler sig hurtigt i glasset. Smagen har røde kirsebær, træ/røg, krydderi og er flot frugtet, ren og nærmest saftig. Overraskende drikbar allerede i nuværende unge alder, men der er ingen tvivl om, at vinen vil vinde ved yderligere et par års lagring, men gem den ikke for længe henset til årgangen. Slutter med relativt lette tanniner i finalen. Dette er en BdM, som du ikke skal vente på i årtier for at vinen modnes, men den er allerede flot frugtet, ren i smagen uden støvede tendenser og uden alt for meget fadpræg. Drik 2020-2024. 92 point.
Anmeldt 07-04-2019