Anmeldelse af Cote du Rhone Villages Terre d'Argile

92

Producent: Domaine de la Janasse
Vintype: Rød

Land: Rhone
Område: Cotes du Rhone
Årgang: 2017

Forhandler: Jysk Vin
Pris: 157,50 kr v/6 fl.

Violet. Duften har nærmest brusende sødme på den fede måde efterfulgt af kirsebær, let hindbær og et mørkt præg med gigantisk frugtindtryk og kraft uden på nogen måde at kamme over. Delikat og lækker duft. Smagen har ganske let sødmefulgt indtryk efterfulgt af kirsbær og mørke bær med lakrids som undertone og frisk frugtsyre med bid. Endnu umoden og upoleret, men hold da op - der er grundstoffer til en meget stor CdR om nogle år. Endnu er den meget tanninholdig og lettere barsk, men der er substans til at udkæmpe kampe med nogle af de større Chateauneuf-du-Pape og endda vinde over flere af dem, vil vi vurdere. Du betaler relativt meget for en Cote du Rhone her, men prisen er særdeles favorabel i forhold til kvaliteten. Lad den ligge 2-3 år, og så skal du bare se, hvad der sker... Drik 2020-2025.

Anmeldt 07-07-2019