Anmeldelse af Rosso di Montalcino
Producent: La Velona
Vintype: Rød
Land: Italien
Område: Toscana
Ã…rgang: 2001
Forhandler: Carlo Merolli
Pris: 135,00 kr v/1 fl.
Rubinrød og tæt. Næsen har varme, friske kirsebær og en dybde via fadets let krydrede afrunding med en del træspor. Smagen har en tæt, svagt sødmefuld kirsebærstruktur med et godt bid i frugtsyren, som er solidt afpasset. Smagsindtrykket er mørkt og vedvarende med en elegant fadafrunding, så vinen fremstår med fedme og fylde. Man kan sagtens fornemme træ i smagen. Lang vedvarende finale med massiv kraft, som har fint afstemt tannin, som ligger sidst i paletten uden at være barske.
Anmeldt 22.11.2003