Anmeldelse af Barbera d'Alba
Producent: Schiavenza
Vintype: Rød
Land: Italien
Område: Piemonte
Ã…rgang: 2001
Forhandler: Carlo Merolli
Pris: 70,00 kr v/1 fl.
Dyb lilla. Næsen har en kraftfuld mørk frugtduft af kirsebær med toner af røg i et herligt varmt og sødmefuldt indtryk. Smagen er fyldig og blød med ren kirsebær frugt, som lige præsis har den rette, perfekte frugtsyre, som gør vinen frisk og sprød. Fadet ligger diskret i baggrunden og runder vinen og tilfører fylde. Relativt intensiv vin med masser af saftig frugt, sprød syre og et diskret touch af fadet. Rigtig fin balance og harmoni i vinen. Den vil snildt kunne hente 3 glas med en kende mere koncentration. Uha, den er lækker.
Anmeldt 19.10.2003