Anmeldelse af Langhe Rosso Sinaij
Producent: Sinaglio
Vintype: Rød
Land: Italien
Område: Piemonte
Ã…rgang: 2000
Forhandler: Viniropa
Pris: 127,00 kr v/1 fl.
Lilla og tæt. I næsen er der dømt Freisa med klassiske toner i slikgenren, parfume og diverse bær, men også med en tæt og lækker mørk rygrad fra Nebbiolo med tobak og røgede toner i meget behageligt indtryk. Smagen har blomme og lidt parfumeret indtryk i stor fylde og intensitet. God sprød frugtsyre, som er fint afstemt. Nuancerne er igen røg og tobak. Masser af tannin med stof til flere års potentiale, men den fungerer allerede og er flot fra start til slut. Igen er ordet lækker passende.
Anmeldt 13.12.2003