Anmeldelse af Barolo Riserva



Producent: Schiavenza
Vintype: Rød

Land: Italien
Område: Piemonte
Ã…rgang: 1999

Forhandler: Carlo Merolli
Pris: 250,00 kr v/1 fl.

Rubinrød. Fremragende komplex næse med blomme, eukalyptos, kaffe, sød lakrids, tjære/bolværk, viol og tobak. Dufter friskt og en anelse sødmefuld. Smagen er blød og fyldig med tjære, bolværk, frisk blomme, lakrids og sød pibetobak. Der er en god, afstemt sødme i smagen og en frisk frugtsyre som røber ungdom sammen med den sprudlende frugt. Fantastisk velstruktureret og balanceret vin med stor fylde, som tydeligt har et langt liv i vente. Masser af tannin i finalen giver noget at leve af og kompositionen har topklasse. 10-15 år holder den sagtens.
Anmeldt 29.10.2005