Anmeldelse af Nardo Riserva Nerio
Producent: Schola Sarmenti
Vintype: Rød
Land: Italien
Område: Apulien
Ã…rgang: 2000
Forhandler: Lahvino
Pris: 85,00 kr v/1 fl.
Rubinrød med violet skær. Varm og indbydende næse med en spændende mørk bærnuance, som har en snert af hylde. Smagen er sødmefuld og letbitter på en gang. Blød og fyldig vin med nuancer af træ, kaffe og bitre kirsebær i en saftig palette, hvor balancen holder godt og bidet er tilpas. Kræver måske lidt træning ud i italiensk vin, da den har bitterheden og en del tannin mod finalen, men den er autentisk.
Anmeldt 19.11.2005