Anmeldelse af Rosso Piceno Sup. Picus
Producent: San Savino
Vintype: Rød
Land: Italien
Område: Marche
Ã…rgang: 2003
Forhandler: Barile Vinimport
Pris: 85,00 kr v/1 fl.
Violet og dyb. Kraftfuld, mørk næse med sødmemodne, mørke kirsebær, en tone af karamel og vanilje samt en krydret spids i duften af træ. Smagen er blød og rund med saftige mørke kirsebær, en frisk og sprød frugtsyre samt en lille tone af syrlighed i vinen. Der er også spor af karamel og vanilje fra fadet. Man kan også smage let træ. Meget fin struktur og fasthed i vinen, som bevarer friskhed og nerve, selv om den har meget fad. God tyngde og finalen har velafstemte tanniner og god fasthed.
Anmeldt 09.12.2006