Anmeldelse af Le Fossette
Producent: Alberto Longo
Vintype: Hvid
Land: Italien
Område: Apulien
Ã…rgang: 2005
Forhandler: Lahvino
Pris: 110,00 kr v/1 fl.
Strågul. Frisk og frugtstærk næse med citrus, fersken og marcipan svøbt i en venlig og næsten varm næse med ren klang. Smagen er fyldig på vej mod cremet med en ren smag af frugt af fersken og citrus og en fast og godt prikkende frugtsyre, som giver paletten noget nærvær og struktur. Meget smagende hvidvin som kan klare selv de mest krævende hvidvinsretter. Der er godt bundtræk og stram styring i den lange finale.
Anmeldt 04-02-2007