Anmeldelse af Vescovado
Producent: La Brugherata
Vintype: Rød
Land: Italien
Område: Lombardiet
Ã…rgang: 2004
Forhandler: Limpex I/S
Pris: 58,00 kr v/1 fl.
Rubinrød. Duften er varm og sødmefuld med den umiskendelige duftklang af solbær. Bag bærene fornemmes cedertræ og klassisk Merlot-næse. Det er sådan en "kom og tag mig" næse. Smagen er blød og sødmefuld med modne solbær og masser af kvas, krat og cedertræ. Der er virkelig tryk på denne vin. Frugtsyren står stærkt på fodballerne og frugten er intens og flot. Velstruktureret med overskud og så smager den klassisk italiensk med alle dyderne i behold. Både varm og sød med moden frugt men også med masser af kvas og krat alt sammen svøbt ind i herlighed. Saftig og potent. *****KTS
Anmeldt 18-02-2007