Anmeldelse af Tocai Friulano Rive Alte
Producent: Ronco del Gelso
Vintype: Hvid
Land: Italien
Område: Friuli
Ã…rgang: 2006
Forhandler: Viniropa
Pris: 99,00 kr v/12 fl.
Gylden farve. Næsen er blød og venlig med let blomstret udtryk og moden pære og fersken. Nydeligt afstemt duftsymfoni. Smagen er med det samme vaks og cremet med intens smag af fersken og pære og en kæk frugtsyre, som lægger modspil ind til den fede struktur. Krystalklar smag med utrolig intens tyngde og flot struktur. Rank som en jernstang - altid med fedmen og intensiteten i højsædet. Finalen er overbevisende og lang uden støj. Vi er tæt på 3 glas. ****KTS
Anmeldt 19-08-2007