Anmeldelse af Dolcetto d'Alba Barturot



Producent: CaViola
Vintype: Rød

Land: Italien
Område: Piemonte
Ã…rgang: 2006

Forhandler: Tenuta del Pino
Pris: 118,00 kr v/1 fl.

Violet til lilla og helt tæt. Mørk og intens næse med letristet træpræg, slikagtige toner i retning af hindbærbolsjer og helt mørke kirsebær. Smagen er let sødmefuld og helt blød med mørke kirsebær, en frugtsyre som er præcis og rank som et stålrør, trætoner, letristning samt et saftigt præg som fortsætter ud i bid i kinderne fra tanninerne. Voldsom og harmonisk vin som påkalder de største roser, da der er tale om en ret massiv intensitet uden at det går ud over helhedsindtrykket. Bittertoner i finalen. En anelse mere intensitet helt ude i spids, og den havde fået 3 glas!
Anmeldt 24-02-2008