Anmeldelse af Barolo Otis Fiorin Pie Franco



Producent: Cappellano
Vintype: Rød

Land: Italien
Område: Piemonte
Ã…rgang: 2003

Forhandler: Carlo Merolli
Pris: 475,00 kr v/1 fl.

Rødbrun. Mørk og sprudlende næse med blomme, moden, sødmefuld frugt, pibetobak, læder, træ, skovbund og stort raffinement. Smagen er mørk og stringent med kæmpe intensitet og frisk og viril frugtsyre. Vinen rummer blomme med en lille, intens sødme som stammer fra moden frugt. Vinen er dog overhovedet ikke moden. Den er hård som granit, og den vil kræve tid i kælderen, inden den folder sig ud. Djævelsk tanninholdig og robust. Man får næsten ikke et ben til jorden her. Gem, gem, gem. Det vil lønne sig. Drik 2012-2025.
Anmeldt 17-05-2009