Anmeldelse af Amarone della Valpolicella Classico
Producent: Santa Sofia
Vintype: Rød
Land: Italien
Område: Veneto
Ã…rgang: 2004
Forhandler: Carlo Merolli
Pris: 215,00 kr v/1 fl.
Rubinrød. Næsen er frisk og lys med jordbær, lille diskret sødme og ingen spor af hverken fad eller alkohol. Det er en sjælden vare for Amarone. Smagen er sødmefuld og rund med friske røde bær, mest af jordbær og helt friske hindbær med en dejlig fast frugtsyre og sprød opførsel i munden. Ren og klassisk i sin stil med masser af kraft uden at den mister sine fine bær. Grænsende til saftig. Lang, dvælende finale med en del bittertoner og tanniner. Solide 2 glas. Drik 2010-2017.
Anmeldt 26-07-2009