Anmeldelse af Vin Santo del Chianti Caratello



Producent: Pietro Beconcini
Vintype: Sød

Land: Italien
Område: Toscana
Årgang: 1999

Forhandler: Langhe Vine
Pris: 190,00 kr v/1 fl.

Orange og helt gennemsigtig. Næsen er intens og fed i stilen med nødder, tørret abrikos, citrusnoter, fersken, sød pibetobak og en herlig varme og små liflige mineralske toner. Smagen er fed og cremet med træ, røg, nødder, tørret abrikos og jernspåner og finish af lakrids. Fed og ultracremet i smagen, dog med frisk syre til at harmonere, og læberne fyldes med glycerol. Tydeligt en lagret vin som har nået lidt ælde men stadig kan gemmes i mange år og har potentiale til endnu mere, selv om den både er magtfuld og intens lige nu. Helstøbt og harmonisk oplevelse, og finalen varer meget længe til tonerne af engelsk lakrids og mineraler. Vi er på kanten af 3 glas her. Drik 2009-2018. <br>
Anmeldt 07-11-2009