Anmeldelse af Barolo Riserva Lazzarito



Producent: Ettore Germano
Vintype: Rød

Land: Italien
Område: Piemonte
Ã…rgang: 2003

Forhandler: Viniropa
Pris: 475,00 kr v/12 fl.

Rubinrød med brunligt skær. Varm næse med retning i sveske og lidt kogt præg. Næsen er dog meget varm og åben med let bolsjesødme. Vi er i en udviklingsfase, hvor fadlagringen spiller ind. Smagen er blød og fed med let sødme og frugt af blomme og igen brændte og kogte nuancer. Vi har tidligere testet denne vin og fundet den bedre, end den præsterer aktuelt. Vi er lidt usikre på, hvad vej det skal gå. Bør følges tæt. Der er 2 ting, der ligger fast. Den bør udvikle sig til ædelskab og kompleksitet med en vinmager af den kaliber, som Sergio Germano er, og den anden ting er, at den trods en bedring ikke vil nå 3 glas.
Anmeldt 20-03-2010