Anmeldelse af Langhe Nebbiolo



Producent: Cantina del Pino
Vintype: Rød

Land: Italien
Område: Piemonte
Ã…rgang: 2007

Forhandler: BB Vinimport
Pris: 109,00 kr v/6 fl.

Rubinrød og helt lys. Næsen er helt frisk og af den traditionelle skole med friske røde bær, bolsjesødme, lyng, mint og en dejlig indbydende næse. Den er langt fra standarden rent næsemæssigt, men så absolut et frisk pust. Smagen er rund og helt frisk med kontant frugtsyre, friske røde bær, let alkohol, stor blødhed og i den lettere genre. Utrolig frisk og balanceret med lette tanniner i finalen, men den mangler måske nok lidt tyngde fra midt og ud i spids. Drik 2010-2013.
Anmeldt 11-04-2010