Anmeldelse af Tenuta di Valdiano
Producent: Tenuta di Valdiano
Vintype: Rød
Land: Italien
Område: Toscana
Ã…rgang: 2006
Forhandler: Cibi e Vini
Pris: 325,00 kr v/1 fl.
Violet i retning mod rubinrød. Næsen har træ, slukket lejrbål, kaffe, mørk chokolade med mørk frugt af kirsebær og en flig af solbær. En tone af parfume og ganske let sødme kommer senere. Smagen er blød og rund med røg, træ, kaffe, kirsebær og en helt frisk frugtsyre, som er ret skarp. Man kan faktisk næsten slibe diamanter med den. Smagen er fed i startfasen med røg, træ og kaffe som fortsættende indtryk. Tydeligt en vin som skal gemmes i flere år, inden den er moden, men der er fornem kraft og virilitet i vinen. Den tager bare tid om at modnes, så frugtsyren træder lidt i baggrunden sammen med tanninerne. Bør genvurderes når modenhed kommer, men den er meget tæt på 3 glas for sin intensitet og kraft uden at miste kompleksitet. Drik 2012-2022.
Anmeldt 25-04-2010