Anmeldelse af Langhe Nebbiolo



Producent: Giuseppe Mascarello
Vintype: Rød

Land: Italien
Område: Piemonte
Ã…rgang: 2007

Forhandler: Carlo Merolli
Pris: 160,00 kr v/1 fl.

Rubinrød. Duften har røde bær og har masser af jordbær, friskslået græs og helt, helt frisk bærnæse, som straks bringer os ind i krypten hos en traditionalist, som kan udtrykke sit budskab alene gennem duften, der stiger op fra vinglasset. Der er spor af muld og svampe men uden den mindste antydning af fad. Smagen er let sødmefuld og helt blød med intens og fed frugt af jordbær, brombær og røde bær suppleret med friskslået græs og endda makron. Sublimt forhold mellem frugt og frugtsyre. Den fede frugt og de velafpassede syrestrejf er genialt sat sammen. Intens kraft og volume, og det bedste ved vinen er, at man slet ikke opdager, hvor magtfuld den egentlig er, før man når til finalen, der bare varer for evigt og behager. Smager bare pragtfuldt og af det samme fra start til slut. Den har det hele med fine syrlige og friske toner gennem hele smagen. Det kan næsten blive til 3 glas. Drik 2010-2020.
Anmeldt 29-05-2010