Anmeldelse af Casa Vecchia Terre del Volturno



Producent: Vestini Campagnano
Vintype: Rød

Land: Italien
Område: Campanien
Ã…rgang: 2002

Forhandler: Barile Vinimport
Pris: 199,00 kr v/1 fl.

Lilla og tæt. Intens, lækker næse med masser af sødmefuld, næsten slikagtig aroma, hvor vi fornemmer hindbær og andre røde bær og lette alkoholtoner med fuldt knald på næsen. Smagen er blød og rund med en meget magtfuld og intensiv frugt af røde bær, som angriber fra første færd. Koncentrationen af massiv, fed frugt og massiv, fast frugtsyre er genial. Vinen fremstår på en gang saftig og klassisk med krydrede, røgede og flæskede toner. Harmonien og balancen går op i en højere enhed. Her er masser af frugt og masser af charme og selvsagt 3 glas!
Anmeldt 28.10.2004