Anmeldelse af Montefalco Rosso
Producent: Arnaldo Caprai
Vintype: Rød
Land: Italien
Område: Umbrien
Ã…rgang: 2007
Forhandler: Toscavini
Pris: 129,00 kr v/1 fl.
Rubinrød. Mørk og frugtstærk næse suppleret med træ- og røgnoter. Lidt senere kommer mørke kirsebær og brombær i en meget overbevisende og endnu lidt lukket næse, hvor man kan mærke, at et par timer på karaffel vil gøre rigtig godt. Der er også nogle dejlige tertiære nuancer i spids. Smagen er sødmefuld og fed med smag af stearin, røde kirsebær, træ og en herlig saftig stil fra korrekt fed frugt og afpasset frugtsyre. En rigtig herlighed med poleret balance, rank struktur og fedme i munden. Moden og kraftfuld vin med lette bitre kirsebærsten og tanniner mod finalen, som også fortæller, at vinen kan tåle at ligge et par år, inden du nyder den. Yderst solide 2 glas. Drik 2011-2015.
Anmeldt 24-04-2011