Anmeldelse af Tegolaro
Producent: Carlo & Marco Carini
Vintype: Rød
Land: Italien
Område: Umbrien
Ã…rgang: 2007
Forhandler: Lysgaard Vine
Pris: 208,00 kr v/1 fl.
Violet og tæt. Næsen er mørk og massiv med sorte kirsebær, træ, røg og stor dybde og intensitet. Midtvejs kommer parfumenoter og en blød note af brun farin. Smagen er fed og cremet efterfulgt af tæt, tæt, sort kirsebærfrugt i moden sødme og næsten skræmmende intensitet og sprudlende saftighed. Træ og røg supplerer godt, og syre er sprød og korrekt. En virkelig lækkert glas vin, som trods 7 års alder er helt frisk og energisk, som var vinen lige flasket. Hele tiden spiller en lille sødme og svesketone med i paletten, og mod slutningen banker frugten løs sammen med bittertoner og tanniner. Der er kun en ting at sige – 3 glas. Hold da kæft det er godt!! Drik 2011-2018
Anmeldt 18-12-2011