Anmeldelse af Etna Rosso Rovitello
Producent: Benanti
Vintype: Rød
Land: Italien
Område: Sicilien
Ã…rgang: 1999
Forhandler: Cappa Vin
Pris: 198,00 kr v/1 fl.
Rubin med violet reflex. Magtfuld, mørk næse med mørk frugt af næsten svedskeblomme, krydderi og samtidig en venlig tone af varme. Der er virkelig noget tyngde i den mørke næse. Startsmagen har en god sødme efterfuldt af intensiv mørk blomme/svedskeblomme i smagen. Frugten er meget fed og cremet og sammen med en perfekt frugtsyre virker vinen nærmest saftig. Helstøbt vin, hvor det hele passer sammen. Voldsom og brutal. Ædel og saftig. Kombinationen og den flotte balance giver flere strenge at spille på. Sicilien laver ikke meget på dette niveau!
Anmeldt 01.10.2004