Anmeldelse af Rosso Toscana Non Confunditur
Producent: Argiano
Vintype: Rød
Land: Italien
Område: Toscana
Ã…rgang: 2010
Forhandler: Philipson Wine
Pris: 109,95 kr v/12 fl.
Violet. Mørk og ganske let sødmefuld duft med brombær, parfumetoner/florale noter og ganske fin varme og imødekommenhed. Smagen er fyldig over i det fede med brombær, kirsebær og fast bid med god frugtsyre og næsten saftigt greb i mundhulen og lette bittertoner. Fortsat i modningsfasen, og vinen bør gemmes et års tid, inden du nyder den. Tæt og svulstig vin der har masser af power og tanniner. Der er krop i denne vin til et længere liv. 2 solide glas. Drik 2013-2017.
Anmeldt 23-09-2012