Anmeldelse af Casalferro



Producent: Barone Ricasoli
Vintype: Rød

Land: Italien
Område: Toscana
Ã…rgang: 2000

Forhandler: BB Vinimport
Pris: 199,00 kr v/1 fl.

Violet og tæt. Næsen er varm og yderst spændende med mørke nuancer. Der er både kirsebær og andre mørke bær, træ, vanilje, mokka, tjære, chokolade og en gnist af florale toner i en fest af indbydende spil. Smagen er silkeblød og fyldig med kirsebær, svedske, mokka, tjære, vanilje og en del træ. Ganske ultralet, diskret sødme i smagen, som sammen med en perfekt frugtsyre og yderst intens frugt giver en palette, hvor støjen er fjernet og der kun er intensitet, saftighed og velsmag tilbage. Total harmoni og helstøbthed. Casalferro er altid til at regne med. Konsekvent kvalitet.
Anmeldt 21.05.2005