Anmeldelse af Chianti Classico
Producent: Brolio
Vintype: Rød
Land: Italien
Område: Toscana
Ã…rgang: 2001
Forhandler: BB Vinimport
Pris: 109,00 kr v/1 fl.
Lilla og tæt. Klassisk Chianti næse med det lidt "grønne" og muldede indtryk, men der er også liflig frugt med afstemt sødme og lidt røg. Smagen bevarer det lidt "grønne", krydrede og kolde indtryk, som Chianti genren står for, men der er også lidt sødme. Frugtsyren er nærværende. Strukturen og smagspaletten i vinen er dog silkeblød og tæt af kirsebær. Igen og igen vælter vinen frem til smagsløgene og fortæller en historie om fornem struktur og elegance. Finalen er intens og lang. Skal gemmes!
Anmeldt 17.08.2003