Anmeldelse af Pecorino



Producent: Centanni
Vintype: Hvid

Land: Italien
Område: Marche
Ã…rgang: 2012

Forhandler: Lysgaard Vine
Pris: 99,00 kr v/6 fl.

Lys strågul. Næsen har lækker tropefrugt, florale noter, ganske forsigtig hyldeblomst og en spids af abrikos. Smagen er fed og blød med tropefrugt, lette bittertoner, hyldeblomst og moden pære. Frugtsyren er præcis og giver modvægt til den fede frugt. Lang og vedholdende i smagen, og den kan snildt klare de fleste forretter på bordet, men den kan også nydes som et intenst glas hvidvin uden ledsagelse af mad. Meget kraftig og intens i sin magtfulde tyngde. Kan med fordel ligge et ½ - 1 år og smide lidt af bittertonerne. Super godt glas hvidvin til pengene. Drik 2014-2016.
Anmeldt 06-10-2013