Anmeldelse af Salice Salentino Riserva Selvarossa
Producent: Cantine Due Palme
Vintype: Rød
Land: Italien
Område: Apulien
Ã…rgang: 2010
Forhandler: Andrup Vin
Pris: 149,00 kr v/6 fl.
Violet og tæt vin. Næsen rummer vanilje, stearin og træ fra fadet i indledningen, hvorefter frugten tager over af mørke blommetoner og en lille snert af sveskeblomme. Smagen er sødmefuld og helt fed og blød med træ, vanilje og blå blomme. Harmonien er i top, men den er endnu meget fadet. Frugtsyren er med i billedet og bryder det fede og cremede. En tone af næsten tjære kommer til. Meget intens og massiv syditaliensk vin, hvor tålmodigheden skal sættes på en prøve, da den behøver lidt tids lagring, inden fadnuancerne forsvinder - alternativt nogle timer i en karaffel. Drik 2015-2018. Rigtig god pris ved 6 stk.
Anmeldt 26-10-2014