Anmeldelse af Langhe Nebbiolo Ginestrino



Producent: Conterno Fantino
Vintype: Rød

Land: Italien
Område: Piemonte
Ã…rgang: 2013

Forhandler: Philipson Wine
Pris: 109,95 kr v/12 fl.

Rubinrød. Mørk næse med blomme, tjære, lakrids og alt det klassiske for typen sammen med en diskret lille sødme og floral note. Relativt kompleks og klassisk Nebbiolo-duft. Smagen er blød og fyldig men med en fast og kontant frugtsyre og herefter slag fra blomme, lakrids, tjære og nærmest asfalt - hele tiden med tryk på syren og supplement af tanniner. Stadig ung og frisk, og den skal lige have et års tid i flasken, inden du drikker den. Ret intens og det som man vil betegne som en herrevin p.g.a. den stramme palette, hvor syre og tanniner får frit løb. God til 12-stk. prisen. Drik 2016-2019.
Anmeldt 29-03-2015