Anmeldelse af Sant Antimo Pietradonice



Producent: Casanova di Neri
Vintype: Rød

Land: Italien
Område: Toscana
Ã…rgang: 2001

Forhandler: BB Vinimport
Pris: 475,00 kr v/1 fl.

Lilla og helt tæt. Dyb, udtryksfuld næse med træ, røg, kirsebær, vanilje, lakrids, viol og megen varme. Smagen er ultrablød og ultrafyldig med de animalske smagsnuancer og frugt af kirsebær med tætte opfølgningsnuancer af træ og røg. Sprød og fast frugtsyre og en vin med voldsom fyldig saftighed. Mørk og intens. Magtfuld med masser af tannin. Lang finale og en fremragende vin som fortjener mange år i kælderen, inden man nyder den. Den flytter bjerge. Megapotentiale.
Anmeldt 30.04.2005