Anmeldelse af Cabernet Sauvignon



Producent: Corte Scaletta
Vintype: Rød

Land: Italien
Område: Veneto
Ã…rgang: 2012

Forhandler: Andrup Vin
Pris: 149,00 kr v/6 fl.

Rubinrød til violet. Duften har en fin indledende sødme fra moden frugt suppleret af solbær og parfume i et varmt og lækkert duftbillede. Smagen er blød og rund med solbær, kvas og krat og god fedme i vinen og helt tændt og viril frugtsyre med bid. Masser af nerve i denne vin med saftige indslag og en del bittertoner og masser af tanniner. Vinen er stadig ung og bør gemmes et 1 år eller 2, inden du nyder den. God, koncentreret vin med solid power og gemmepotentiale. Drik 2019-2023. 90 point.
Anmeldt 18-02-2018