Anmeldelse af Valpolicella Sup.
Producent: Ferragu
Vintype: Rød
Land: Italien
Område: Veneto
Ã…rgang: 2014
Forhandler: Andrup Vin
Pris: 235,00 kr v/6 fl.
Rubinrød og tæt. Duften har tæt, komprimeret brombærduft med supplement af blåbær, vanilje og letparfumeret touch og er først nu begyndt at folde sig ud. Dufter meget ung og viril. Brombær ligger øverst i duftbilledet fra start til slut. Smagen er fed og blød med vanilje, brombær, træ og fast frugtsyre med bid, inden der kommer bittertoner og heftige tanniner. Vaniljen og brombær bærer vinen fra start til slut i tæt, tæt koncentration. Denne Valpolicella tager livet af mange Amaroner. Stadig ung og lagringskrævende inden den folder sig helt ud, men der er tale om en Valpolicella fra øverste hylde. Fadet sætter fortsat sine spor, men giv den et par år i kælderen, og så er der mere frugt i udtrykket. Fremragende. Skal du bruge den til jul, så giv den nogle timer i karaffel. Drik 2019-2025. 92 point.
Anmeldt 16-12-2018