Anmeldelse af Barolo Ascheri
Producent: Ellena Giuseppe
Vintype: Rød
Land: Italien
Område: Piemonte
Ã…rgang: 2013
Forhandler: The Wine Company
Pris: 249,00 kr v/1 fl.
Rubinrød. Velduftende og energisk i sin stil med blomme, tjære, bolværk, viol og det mørke spektre med en rigtig fin friskhed. Usædvanlig frugtet i duften. Smagen er blød og rund med blomme, stearin, tjære, bolværk, lakrids og fast frugtsyre med bid. Så kommer tanninerne, og de er faste og kind-til-tænderne sugende i denne relativt unge vin. Ingen tvivl om, at vinen er fadlagret via trænoter og stearin-spor, men vinen er ualmindeligt givende og har klassiske noter i både smag og duft, og vinen smager bare godt, når man er til Nebbiolo. Den vil vinde med et års lagring eller 2, men så er den også helt klar. Drik 2019-2023. 91 point.
Anmeldt 13-10-2019