Anmeldelse af Vintage Port Quinta da Corte
91
Producent: Delaforce
Vintype: Rød
Land: Portugal
Område: Douro
Ã…rgang: 1987
Forhandler: Supervin
Pris: 389,95 kr v/6 fl.
Rubinrød med klare brune nuancer. Meget moden duft med blomme og sveske men også fremherskende rosin, chokolade, nødder og let abrikos. Smagen følger lige i hælene på duften med meget diskret sødme, sveske, blomme, rosin, nødder og tørret abrikos og fast frugtsyre. Absolut moden i retning af bedømmelsen, at det er nu, vinen skal drikkes. Når først de mørke bær og friskheden afløses af nødder, rosin og tørret abrikos, så er vi på bagkant i vintage port, men inden du læser dette for negativt, så skal der roses for en flot balance, kompleksitet og fornem integration af alle vinens komponenter til en fin helhed, der vil falde i mange portvinselskeres smag. Ikke kraftfuld, intens eller en bulderbasse, for det rakte årgangen ikke til. Mere velafstemt og velsmagende med passende kraft og nydelse. Drik 2020-2023.
Anmeldt 27-09-2020