3 GLAS VINE 2023
DE BEDSTE ITALIENSKE VINE
TESTET OG VURDERET I 2023

Vinhulen på Instagram Vinhulen på Facebook Få nyhedsbrev fra Vinhulen






Barolo Gramolere 2019 - Giovanni Manzone

Barolo Gramolere 2019 - Giovanni Manzone

Rubinrød. Duften rummer intense noter af blomme, diskret tjære, lakrids, tobak, en flig af floralt indslag og et umiddelbart frugtnærvær, der også levner rum til kirsebær og en fornemmelse af, at der venter forkælelse i smagen. Smagen er fyldig, intens og fast med spændstig frugtsyre med helt rette bid, der supplerer en meget fyldig frugt af kirsebær og blomme og har noter af lakrids, tobak, bolværk/tjære og et flot floralt indslag. Lang, vedholdende, fast og frugtstærk Barolo, der allerede nu viser en fantastisk balance og jernstangsrank krop i umådelig flot kvalitet. Vinen bør gemmes nogle år, men vi er på en meget høj kvalitet her. Drik 2025-2025.

94 point.

















Barolo Aborina 2018 - Elio Altare

Barolo Aborina 2018 - Elio Altare

Rubinrød. Helt frisk og ungdommelig duft med både røde bær og blå blomme med floral note og noter af træ, lakrids, tjære og bolværk. Smagen er frisk og ung med røde bær og blå blomme suppleret af træ, lakrids, tjære og bolværk med solidt bid i syren og kraftfuld og intens smag der er i fin balance allerede. Dejlig saftigt indtryk af bær og frugt, der danner fin modvægt til tannin og kraft. Endnu ikke moden men det bliver en dejligere vin, hvis du gemmer den nogle år i kælderen. Nyd 2025-2035.

95 point.















Barolo Riserva Rocche dell'Annunciata 2011 - Paolo Scavino

Barolo Riserva Rocche dell'Annunciata 2011 - Paolo Scavino

Rubinrød. Lækker frisk og mørk duft af blomme, lakrids, tjære, bolværk, viol og sød pibetobak. Smagen er frisk og intens med frisk syre og ungt udtryk og primære smagsnuancer af blomme, lakrids, tjære, bolværk, viol og sød pibetobak med fin blødhed, kompleksitet og balance samtidigt med, at vinen har solid kraft og dybde og fasthed i både syre og tannin. Lækker oplevelse allerede nu, men vinen vil helt sikkert udvikle sig over de kommende 5-10 år. Nyd 2023-2035.

94 point.
















Tidligere års 3 glas vine:

3 glas vine 2008
3 glas vine 2009
3 glas vine 2010
3 glas vine 2011
3 glas vine 2012
3 glas vine 2013
3 glas vine 2014
3 glas vine 2015
3 glas vine 2016
3 glas vine 2017
3 glas vine 2018
3 glas vine 2019
3 glas vine 2020
3 glas vine 2021
3 glas vine 2022
3 glas vine 2023