3 GLAS VINE 2024
DE BEDSTE ITALIENSKE VINE
TESTET OG VURDERET I 2024
Vinhulen på Instagram
Vinhulen på Facebook
FÃ¥ nyhedsbrev fra Vinhulen
Brunello di Montalcino 2019 - Casanova di Neri
Rubinrød. Duften oser af mørke kirsebær, træ, rosenblade, krydderi, tobak, medicinskab, chokolade, lakrids og en ret mørk duftpalette. Smagen er intens fra første færd med mørke kirsebær, træ, lakrids, medicinskab, chokolade – i alt i fed palette med fint brydende frugtsyre, masser af bid og fra midtpaletten og ud i spids masser af tannin. Sammen sikrer kompositionen en magtfuld og intens oplevelse, der endnu er næsten i sin ungdoms spædhed og trænger til at udvikle alder, inden vinen skal genbesøges, da vinen er bygget til et længere liv end gennemsnittet. Uhyre fin kvalitet med kæmpe potentiale. Drik 2026-2039.
95 point.
Barolo Broglio 2004 - Schiavenza
Rubinrød med brune nuancer. Duften er moden og fyldt med blomme, tjære, lakrids og skovbund i raffineret stil. Smagen er næsten eksplosiv i sin intensitet uden på nogen måde at kamme over med masser af blomme, lakrids, tjære, skovbund og fine tobaksindslag. Tæskelækker smag med saftighed, elegance og råkraft. Ganske enkelt imponerende af en 20 år gammel vin. Fremragende glas. Ingen hast med at drikke. Drik 2024-2030.
95 point.
Barolo Cerretta 1998 - Ettore Germano
Rubinrød med brun kant. Duften er fuldmoden og dog helt frisk med blomme, tobak, lakrids, tjære og de fineste nuancer af moden alder. Smagen er fuldmoden og stadig helt frisk og frugtstærk med blomme suppleret af lakrids, tjære, muld og mokka. Frugtsyren har rette bid, og intensiteten er efter 25 år ret overraskende i samspil med den fineste balance. En fremragende helhedsoplevelse. Heldigvis er der mange i kælderen fra denne producent.
94 point.
Tidligere års 3 glas vine:
3 glas vine 2008
3 glas vine 2009
3 glas vine 2010
3 glas vine 2011
3 glas vine 2012
3 glas vine 2013
3 glas vine 2014
3 glas vine 2015
3 glas vine 2016
3 glas vine 2017
3 glas vine 2018
3 glas vine 2019
3 glas vine 2020
3 glas vine 2021
3 glas vine 2022
3 glas vine 2023
3 glas vine 2024