Amarone della Valpolicella - Temasmagning 2015

Amarone della Valpolicella er en af de mest populære italienske vintyper i Danmark, og derfor holder Vinhulen.dk løbende temasmagninger for at finde de bedste af slagsen i Danmark og give informationen videre til vore læsere.

Her op mod julen er vintypen særligt egnet, da den passer fantastisk til julebordets mange glæder.

Ovenfor ser du et mindre udpluk af vinene til temasmagning 2015 af Amarone della Valpolicella.

Vi er fantastik heldige i Danmark.
Vi har masser af vine at vælge imellem, og indenfor genren Amarone della Valpolicella importeres hovedparten af vinene til Danmark, så der er dejligt mange at vælge imellem, og nogle af disse tester vi i denne artikel...

Vi havde indbudt danske vinhandlere til at komme med deres respektive bud på deres bedste Amarone della Valpolicella til temasmagningen, der løb af stablen lørdag den 14. november 2015.

Resultatet offentliggøres søndag den 15. november 2015.

Der var indleveret en række fremragende vine, og vine til særligt favorable priser, så uanset om du ønsker kvalitet uanset pris, eller du ønsker en kvalitetsstærk og prisbillig vin, så har du muligheden...

Vinene ligger i et prisspænde fra kr. 200 til kr. 1.300, så der er tale om stor prisforskel, men er kvaliteten tilsvarende forskellig??

Nedenfor vil vi løbende opdatere listen over deltagende vine i temasmagningen: Amarone 2015

Amarone della Valpolicella 2011, Ca'Rugate, BB Vinimport, kr. 200,00 (tilbud)
Amarone della Valpolicella Vigne Camparol 2012, Corte Alta, 7 Vini, kr. 245,00
Amarone della Valpolicella Campo Leon 2010, Latium, AmaroneSpecialisten, kr. 265,00
Amarone della Valpolicella 2006, Villa Spinosa, AmaroneSpecialisten, kr. 295,00
Amarone della Valpolicella Monte Sant'Urbano 2010, Speri, Philipson Wine, kr. 299,95 v/12
Amarone della Valpolicella 2010, Aldrighetti, Fiordivino, kr. 300,00 v/6
Amarone della Valpolicella 2011, Corte Canella, Viniropa, kr. 325,00 (tilbud)
Amarone della Valpolicella 2011, Corte del Sole, Rudersdal Vin, kr. 325,00
Amarone della Valpolicella 2011, Giuseppe Lonardi, Youandwine.dk, kr. 329,00
Amarone della Valpolicella Vigneti di Ravazzol 2009, Ca'La Bionda, Toscavini, kr. 349,00
Amarone della Valpolicella 2008, Terre di Leone, AmaroneSpecialisten, kr. 375,00
Amarone della Valpolicella 2011, Spada, Toscavini, kr. 399,00
Amarone della Valpolicella 2009, Tommaso Bussola, Uandwine.dk, kr. 449,00
Amarone della Valpolicella 2009, Ferragu, AmaroneSpecialisten, kr. 600,00
Amarone della Valpolicella 2008, Monte dei Ragni, Fiordivino, kr. 600,00
Amarone della Valpolicella TB 2008, Tommaso Bussola, Uandwine.dk kr. 949,00
Amarone della Valpolicella TB Vigneto Alto 2007, Tommaso Bussola, Uandwine.dk kr. 1.299,00

Smagningen blev en rigtig god begivenhed. Masser af kvalitet og masser af forskellighed.

Kun 1 vin måtte udgå p.g.a. fejl, så det var billigt sluppet.

Der var flere moderne udgaver af Amarone della Valpolicella end traditionelle udgaver. De moderne vine er de frugtrige med enten ingen eller meget lidt sødme, mens de traditionelle typisk er sødmefulde med med nuancer af rosin, sveske m.v.

Uanset stil så har Amarone della Valpolicella den store fordel, at kraften alene gør den velegnet som emne på julebordet. Vinen passer supergodt til julens fede mad...

Her ser du resultatet af Amarone della Valpolicella temasmagning 2015: Amarone 2015

01. Amarone della Valpolicella TB Vigneto Alto 2007, Tommaso Bussola, Uandwine.dk kr. 1.299,00
02. Amarone della Valpolicella 2009, Ferragu, AmaroneSpecialisten, kr. 600,00
03. Amarone della Valpolicella TB 2008, Tommaso Bussola, Uandwine.dk kr. 949,00
04. Amarone della Valpolicella 2008, Monte dei Ragni, Fiordivino, kr. 600,00
04. Amarone della Valpolicella 2011, Corte Canella, Viniropa, kr. 325,00 (tilbud)
06. Amarone della Valpolicella Vigneto Monte Sant'Urbano 2010, Speri, Philipson Wine, kr. 299,95 v/12
06. Amarone della Valpolicella 2011, Corte del Sole, Rudersdal Vin, kr. 325,00
08. Amarone della Valpolicella 2011, Spada, Toscavini, kr. 399,00
09. Amarone della Valpolicella Vigneti di Ravazzol 2009, Ca'La Bionda, Toscavini, kr. 349,00
09. Amarone della Valpolicella 2009, Tommaso Bussola, Uandwine.dk, kr. 449,0
11. Amarone della Valpolicella 2010, Aldrighetti, Fiordivino, kr. 300,00 v/6
12. Amarone della Valpolicella Vigne Camparol 2012, Corte Alta, 7 Vini, kr. 245,00
13. Amarone della Valpolicella Campo Leon 2010, Latium, AmaroneSpecialisten, kr. 265,00
14. Amarone della Valpolicella 2011, Ca'Rugate, BB Vinimport, kr. 200,00 (tilbud)
15. Amarone della Valpolicella 2011, Giuseppe Lonardi, Youandwine.dk, kr. 329,00
16. Amarone della Valpolicella 2006, Villa Spinosa, AmaroneSpecialisten, kr. 295,00

Et kæmpe tillykke til Amarone della Valpolicella TB Vigneto Alto fra producenten Tommaso Bussola, der for anden temasmagning af Amarone della Valpolicella i træk løber af med sejren. Det er også den dyreste vin i smagningen, importeret af Youandwine.dk. På alle måder en fantastisk vin. Masser af kraft, masser af kompleksitet og et væld af nuancer. Den vil ældes ædelt med årene.

Plads nr. 2 indtages af Amarone della Valpolicella 2009 fra producenten Ferragu, importeret af AmaroneSpecialisten. Den er reelt kun et enkelt point fra vinderen - men til halv pris. Det er godt gået af AmaroneSpecialisten. Hvis man kan tale om value for money, når vinen koster kr. 600,00, så er det her!

Tommaso Bussola render også af med 3. pladen med den alminde Amarone della Valpolicella TB. Imponerende vin!

Ny vin i Danmark på 4. pladsen. Det er Amarone della Valpolicella 2008 fra producenten Monte dei Ragni, importeret af Fiordavino. Den er lækker, og den skal så sandelig bydes velkommen på de danske hylder, for den er da pragtfuld.
Vinen deler 4. pladsen med Viniropas Amarone della Valpolicella 2011 fra producenten Corte Canella, og her får du rigtigt meget for pengene.

Dermed slutter også festen med de vine, der får maksimale 3 glas...

Lige under finder vi Amarone della Valpolicella Vigneto Monte Sant'Urbano 2010 fra Speri og Amarone della Valpolicella 2011 fra Corte del Sole. Supervine lige under 3 glas.

Der var en enkelt skuffelse, da vinene blev afsløret. Vinhulen.dk husker Villa Spinosa som én af de mest stabile producenter, men denne udgave fra 2006, der tidligere var yderst perfekt, kunne ikke rigtigt konkurrere denne gang. Vi eftertestede vinen, og den ligger fortsat i bund. Måske har denne flaske en mindre fejl, der ikke umiddelbart kan duftes eller smages.

En ganske forrygende smagning! Tak til alle vinhandlerne der indleverede vin. Uden jeres bidrag er der ingen temasmagninger, og ingen vin at skrive om.

Som forbruger er det nu relativt nemt at udpege julevinen, hvis det skal være Amarone della Valpolicella - uanset om du går efter en prisstærk udgave eller efter den ypperligste kvalitet.

God fornøjelse

Vinhulen.dk
Copyright 2015